Så får København endelig et mesterhold igen

Det kan man kalde en overskrift, og mange københavnere vil formentlig læse interesseret med. For det er da ved at være på tide, at en københavnsk klub kan tage guldet til København igen. Men hvem taler vi om her? Er det den (normalt) så oplagte kandidat FC København eller er der outsidere som Brøndby IF eller måske FC Nordsjælland. Hvem kan det dog være? Det kigger vi nærmere på her i artiklen, men du må nok forvente dig noget af en overraskelse, og lov os, at du ikke bliver for provokeret! Så skulle interessen da gerne være fanget.

”København har igen et mesterhold”…

På et kæmpe banner kunne man forleden se følgende tekst ”København har igen et mesterhold” på FC Midtjyllands nye hovedkvarter i den danske hovedstad. Ja, du læste rigtigt. Klubben fra Herning og omegn har indtaget den danske hovedstad i form af et kontor i den danske hovedstad, og det skete på en måde, som mange københavnske fodboldsfans nok har fundet en anelse provokerende. Bygningen, hvor FCM har åbnet deres kontor, er beliggende på Nørrebro, og det er meningen at kontoret skal fungere lidt som en ambassade i København, hvor det kan fungere som et bindeled mellem eksempelvis sponsorer og fans samt andre interessenter.

Kontoret er beliggende hos et kommunikationsbureau, og man kunne forestille sig, at de har haft finger med i udformningen af banneret ”København har igen et mesterhold”, der prydede bygningen øverst oppe i denne uge, hvor der også var åbningsreception. Billedet kom naturligvis også på Twitter, for det blev lagt på af klubbens kommercielle direktør Jacob Jørgensen.

FCM forklarer sig på deres hjemmeside

På klubbens hjemmeside forklarer førnævnte kommercielle direktør, Jacob Jørgensen, nærmere om det nye tiltag. Således oplyser han, at de mener, at timingen er oplagt, nu hvor de vandt mesterskabet i foråret og er kommet godt i gang med den nye sæson. I Europa er det også gået godt, og klubben oplever en stigende interesse fra omgivelserne, herunder virksomheder som er interesserede i sponsorering og andre brandingmæssige tiltage. Hvis du skal have den seneste status for FCM, så se denne side for flere nyheder tips og spilforslag superligaen.

Jacob Jørgensen beretter videre, at et kontor i hovedstaden hjælpe med at gøre klubben lettere tilgængelig over for sjællandske og måske også internationale virksomheder. Selv kalder klubben fra den jyske hede det for et ambassadekontor, og dermed anerkender de, at de i hovedstaden er en anelse på udebane. FCM har dog ikke nogen problemer med udebane, hverken når de spiller fodbold, eller når de skal opsøge sponsorater eller opnå andre forbindelser med deres sponsorer og fans. Det er således et erklæret formål med denne lidt specielle satsning, at der skal være mindre afstand mellem København og FCMs hjemegn – for både nuværende og potentielle partnere, sponsorer og fans.

Meldinger forlyder for øvrigt om, at banneret blev modtaget med blandet fornøjelse blandt de københavnske fodboldfans. Der er altid nogen, der bliver provokeret, men generelt set kunne de fleste dog godt anerkende det som et humoristisk indslag.