Cannes Lions

Cannes Lions Festivalen er i gang igen!

VM i reklamefilm er med deltagelse af mere end 35.000 kreative arbejder fra hele verden begyndt. Reklamefestivalen foregår i den skønne, sydfranske by Cannes, og der er ingen tvivl om, at det handler om forretning. Ejerne kan efter sigende nemlig sætte omkring 100 mio. kr. ind som årligt overskud.

Man kan kalde det verdens bedste kommercielle kommunikation, og hvis man er til den slags, så er der virkelig noget at nyde. Samtidig kan man da lige tage hatten af for godt købmandskab. Ikke mindre end 300 af verdens ypperste reklamefolk stimler frivilligt sammen for at bedømme de mere end 35.000 reklameværker fra knap 100 lande, der inddeles i 16 forskellige kategorier. Det er det Cannes Lions-festivalen (også kendt som VM i reklame) går ud på, og det hele løber af stablen i denne uge.

Danmark har tilmeldt knap 200 reklamearbejder, hvilket ikke lever op til sidste års rekord på 212 deltagende værker til bedømmelse. Sidste år vand vi otte af reklamebranchens oscars – løverne, og det var også en rekord. I 2010 deltog Danmark med blot 112 kampagner i VM i reklame, men gennemsnitligt er der sendt mellem 150 og 175 kampagner til bedømmelse, så i år er ikke så ringe år endda, når man har de kvalitative briller på. Hvor mange løver Danmark, så vinder i år, vil tiden jo snart vise. Løve-høsten de seneste år lyder, som følger: 5 i 2008, 5 i 2009, 2 i 2010, 2 i 2011 og 8 i 2012. Sidste år løb svenskerne med ikke mindre end 45 løver, hvilket kun er en ringere end rekordåret 2011, hvor de vandt 46 stk. Svenskerne er gennemsnitligt gode for 32 statuetter om året, og de ligger altså noget over danskerne.

Cannes Lions

Amerikanerne ligger dog helt i spidsen

Det handler om at være flest gange på podiet, og det er det, der kæmpes om. USA synes dog uovervindelig, og knap 20% af alle løver gives til amerikanske reklameværker. Ud af 1.028 uddelte statuetter fik USA således hele 182 af slagsen sidste år. På de følgende pladser ser vi ofte England og Tyskland med Brasilien som fjerdebedste nation.

Indtjeningen er derimod ikke noget, der tales meget højt om. Selv Cannes Lions-ledelsen dukker hovederne, når der tales om, hvor indbringende hele cirkusset er. Det er dog muligt at lave et løst minimumsoverslag på, hvad der ryger i arrangørernes lommer: Deltagerne betaler gennemsnitligt 12.000 kroner for et festivalpas af varierende omfang, og med 12.000 deltager giver det omkring 144 mio. kr. Gebyrer fra de 36.000 indsendte arbejder runder op i omegnen af 135 mio. kr., mens sponsorer lægger op i mod 20 mio. kr.  for eksponeringen.

Alle disse beløb går Cannes Lions-ledelsens vej, men det er vanskeligt at opgøre det meget præcist. Fx er alle VIP-arrangementer uddelegeret, men det er vanskeligt at forestille sig, at der ikke skulle falde lidt af til Cannes Lions. Men selv uden disse beløb genererer denne uge i det sydfranske omkring 300 mio. kr. til arrangørerne. Der er naturligvis også udgiver til jurymedlemmer, leje af den verdenskendte kongresbygning Palais des Festival, VIP-arrangementer mv., men et godt bud er, at der løber 100 mio. kr. i arrangørernes lommer, når alt er betalt.

Cannes Lions-festivalen ejes af en britisk forlæggervirksomhed, Emap Communications plc, der også fungerer som B2B-rådgiver og arrangerer events. Festivalen blev efter sigende solgt af franskmanden Roger Hatchuel til en formodet pris på 50 millioner dollar. Der er med andre ord tale om en fornuftig forretning, der lever godt af store overskud i gode år, men til gengæld trækker på de opsparede ressourcer i kriseår. Så selv i et dårligt år, er der altså plusser på bundlinjen, og købsprisen for begivenheden i Cannes blev formentlig hurtig tjent ind.